Ja jeg er jo ikke så god til at hverken huske eller at få sat mig ned og skrive så tit, så derfor laver jeg nu et forsøg hvor jeg en gang imellem vil sætte mig ned og skrive lidt af de seneste begivenheder. På den måde er der måske størrer chance for at få det hele med.
Idag er det Kosovos 1 uafhængighedsdag, og det skal fejres med manér, det er præcis 1 år siden af de løsrev sig fra Serbien og officielt blev selvstændige. Efter arbejdet i dag gik jeg en tur rundt i byen med mit kamera og prøvede at fange den glade stemning der var overalt i byen. Enkelte af billederne kan i se herunder.
Men nu hvor det er ved at være sidst på eftermiddagen ser man helst, fra missionens side, at vi holder os inden døre og kun går ud hvis det er strengt nødvendigt. For selvom alle på overfladen virker glade er det stadigvæk ikke alle der er vilde med vores tilstedeværelse og så er det præcis som derhjemme at når folk får lidt at drikke så mister de lidt af fornuften.
Så jeg tager en aften herhjemme med en god film i tv'et og slapper lidt af.
| Fra Kosovo |
| Fra Kosovo |
| Fra Kosovo |
18.02.2009
Jeg skal lige love for at de fejrede uafhængigheden hele natten igennem, både med fyrværkeri og enkelte salver fra en AK-47 riffel. Det kan nok få en ud af sengen kan jeg lige oplyse til dem der ikke har oplevet at der blever skudt lige uden for vinduet hvor du ligger og sover.
Dejligt at se der er stor respons på mit forrige indlæg selvom en lille kommentar lige umiddelbart ikke fylder meget på skærmen så er det rart for mig at sidde hernede og læse.
Vinteren som jeg troede var ved at være ovre har besluttet sig til at komme tilbage igen i denne uge. I dag vågnede jeg op til hvide gader og hustage og jeg vidste at jeg skulle på en tur der inkluderer et par bjergpas.....suk !! Lige nu sidder jeg hjemme og venter på at de ringer fra retten så jeg kan køre ham en tur tilbage gennem bjergene og jeg håber da at vejene er blevet bedre for udover vi selv var ved at skride af vejen så ver der en ulykke med 3 biler som opholdte os en lille smule. Vi har også fået advarsler om at snevejret tager til i løbet af eftermiddagen så retten må gerne skynde sig.
Ventetiden har jeg brugt på at gøre lidt rent, det må jeg jo selv gøre, nu hvor jeg har været så dum at fyre min rengøringskone, men hun var mere interesseret i mine penge end de nullermænd som lå på lur rundt omkring. Efter jeg havde fyret hende har jeg da købt en støvsuger der koster det samme som hun skulle have for at gøre rent i en uge.
22.02.2009
Så er det søndag og endnu en weekend er ved at være ovre. De kan godt være lange nogle gange da det jo ikke er fordi der er det helt vilde at lave når man har fri. Men den her weekend har været stille og rolig, og bortset fra at det virkelig er blevet vinter igen har det været hyggeligt. Jeg har set alle afsnittene af langt fra las vegas, og har planer om at gå igang med Klovn igen igen.....
Ja vinteren er virkelig kommet, det sner hele tiden og det er pissekoldt......det med sneen er jo okay da Steffen kommer på Fredag og han skulle jo gerne en tur på ski så det bliver der rig mulighed for. Det kom også endelig på plads nu at jeg har fri alle de dage han er her og jeg har fået stillet en bil til rådighed hele perioden også, KANON.
Nu håber jeg bare at der bliver givet tilladelse til at han kan komme med ind og se noget af det vi laver, sikkert ikke men hvem ved.
1 kommentar:
Hej René,
Det er nogle gode indlæg, man får mere indblik i din hverdag dernede, når du skriver det på den måde, lidt som "dagbog-stil", men for tiden har du vel travlt med at holde styr på ham Steffen! Mon ikke Puk også føler hun har fået lidt ferie??? Spøg tilside, håber at I hygger jer.
Knuz svigermutti
Send en kommentar